Glutenallergi og cøliaki – en hverdagshåndbog

Glutenallergi er det ord, de fleste søger på, når de vil vide, hvorfor kroppen reagerer på brød, pasta eller andre produkter af korn. Fagligt dækker ordet flere forskellige tilstande. Den bedst beskrevne af dem er cøliaki: en kronisk sygdom, hvor immunsystemet reagerer på gluten og påvirker tyndtarmen. Denne håndbog handler om den tilstand og om livet med glutenfri kost.

Hvad er forskellen på glutenallergi og cøliaki?

Cøliaki er ikke en klassisk allergi, men en autoimmun reaktion. Gluten er proteiner i hvede, rug og byg, og ved cøliaki fører de til en betændelsestilstand i tarmens slimhinde. Her kan tarmtrævlerne, som optager næringsstoffer, blive fladere. Tilstanden er livslang.

Ordene glutenallergi, hvedeallergi, glutenintolerance og glutenfølsomhed bruges ofte i flæng, men betyder ikke det samme. Siden begreberne går dem igennem én for én, og siden Hvad er cøliaki? forklarer selve sygdommen, arvelighed og forekomst.

Hvor mange har cøliaki?

Sundhed.dk skønner, at ca. 0,5 % af befolkningen i Danmark har cøliaki. Tallet er usikkert, og ifølge kilden er under halvdelen af dem diagnosticeret. Tilstanden kan altså være til stede i årevis uden at blive opdaget, fordi symptomerne hos mange er svage eller ukarakteristiske.

Symptomer og hudforandringer

Cøliaki kan vise sig på mange måder: mavegener, vægttab, træthed, nedsat vækst hos børn, eller slet ingen tydelige tegn. Siden om symptomer beskriver, hvad der er set, og hvorfor tegnene kan være svære at kende på. Den er en beskrivelse og ikke et værktøj til at stille en diagnose selv.

Også huden kan være involveret. En kløende udslætssygdom, dermatitis herpetiformis, er knyttet til cøliaki, og den forklares på siden om huden.

Fra mistanke til svar

Vejen til en diagnose går via lægen. Der tages blodprøver, og en vævsprøve fra tyndtarmen er den undersøgelse, som med sikkerhed kan påvise cøliaki. Et vigtigt punkt er, at man skal blive ved med at spise almindelig kost med gluten, indtil undersøgelserne er gennemført. Ellers kan resultaterne blive misvisende. Forløbet er beskrevet på siden om udredning.

For børn er billedet lidt anderledes, både i symptomer og i forløb. Det samler siden om børn og cøliaki.

Hverdagen med glutenfri kost

Efter en diagnose er den anbefaling, sundhed.dk beskriver, en helt glutenfri kost resten af livet. Der findes ifølge samme kilde ikke medicin, som gør det muligt at spise gluten. De fleste får en henvisning til en klinisk diætist, som gennemgår mad og varedeklarationer. Praktikken er delt op i flere sider:

• De første uger efter diagnosen: hvad der typisk sker, og hvem man kan spørge.
• Et fælles køkken: glutenfri og almindelig mad side om side i samme hjem.
• Skole, arbejde, restaurant og rejse: hverdagen uden for hjemmet.

Sitet handler om tilstanden og hverdagen med den, så bestemte fødevarer, kornsorter, mel og bagning nævnes kun kort. Om mærkning kan man også læse hos Fødevarestyrelsen på foedevarestyrelsen.dk.

Ord og spørgsmål

Fagudtryk som antistof, biopsi og villusatrofi er samlet i ordbogen fra A til Å. Almindelige spørgsmål, bl.a. om pludselig debut og om forekomst, har fået korte svar på siden spørgsmål og svar.

Om kilderne

Oplysningerne bygger på Patienthåndbogen på sundhed.dk og Wikipedia. Sundhedsstyrelsen og sundhed.dk er de rette steder at søge officiel vejledning. Patientforeningen Dansk Cøliaki Forening er en uafhængig organisation for personer med cøliaki og pårørende.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.